Hvad skal oplyses ved bestilling/forespørgsel?

For at sikre en hurtig tilbudsgivning/bestilling er det nødvendigt at I har taget stilling til følgende:

  • Dimension
  • Stålkvalitet
  • Antal kryds/stænger
  • Overfladebehandling
  • C-C mål (afstanden fra center pin til center pin)
  • Placering af evt. vantskrue og muffer
  • Eventuelt en tegning

I tvivl? Så kontakt os for nærmere vejledning.

PDS_system-500x500

Hvad står i selv for?

I står selv for montagen af stængerne, herunder forberedende arbejder. Dette indebærer produktion og påsvejsning af forbindelsesplader samt samling af stængerne til endelig længde. Ved større dimensioner, husk at have materiel til at løfte stængerne af lastbilen.

Trækstænger_aflæsning

Hvordan leveres trækstængerne?

Vi tilbyder at stå for selve fragten med levering i DK, men I har også mulighed for at afhente selv - enten i Køge eller ved Anker Schroeder. Trækstængerne leveres bundtet og fastspændt på europaller. (Ved større dimensioner på træ-strøer)

Trækstænger_levering

Hvilken type overfladebehandlinger tilbydes?

Delkomponenter (gafler, vantskrue m.v.) i kulstofstål tilbydes som standard med varmforzinket overflade. Indgangsmaterialet til selve trækstængerne er lagerført ubehandlet. Stængerne kan derfor tilbydes enten ubehandlet, på undermål for varmforzinkning eller som færdig varmforzinkede.

ASDO-SYSTEM

Hvilket værktøj skal der bruges?

Trækstænger og vantskruer leveres med nøgleflader, således at der let kan foretages opspænding med fastnøgle/skiftenøgle. I skal selv stå for at fremskaffe værktøjet. I de situationer, hvor trækstængerne skal opspændes til en bestemt trækkraft, så udlejer vi hydrauliske jacks til formålet. Kontakt os for nærmere information herom.

IMG_0962